Marketing for forretninger med ambitioner

Jeg får forretninger til at vokse — som ukrudt på en varm sommerdag.

Strategisk marketingprofil med en svaghed for neurovidenskab og en allergi mod marketing, der ligner alle andres.

Åben for roller og projekter!
Anita Lykke Klausen
Spørg Anita Lykke Klausen…
✋ Spørg
Anita 3.6

Kort om mig

Når du fortæller mig om din forretning, fungerer min hjerne bogstaveligt talt ligesom Google Maps.

Den begynder at kortlægge ruter til din drømmedestination: hvornår ankommer du, hvad kræver det af tid, hvilket drivmiddel kører vi på. Hvilke ladestationer ligger der på vejen, hvad skal du sætte af i rejsebudgettet, og hvor meget skal du allokere til kørselsudgifter.

Jeg kan visuelt se rejsen for mig. Kanalmix, storyline, udvikling af arbejdsprocesser og mennesker. Optimeringer og automatiseringer. Jeg kan se eksekveringen, og jeg kan levere det meste.

Jeg bygger marketingafdelinger. Jeg skalerer din vækst, udvikler dine mennesker og udfordrer jeres arbejdsprocesser. Jeg er strateg i planlægningen og specialist i eksekveringen. Jeg er bedst, når du har høje ambitioner — og mest utålmodig, når svaret bare er "sådan plejer vi at gøre".

Bureau, in-house, CMO. Kommercielt, NGO og offentligt. Jeg har siddet for mange steder til at tro på, at én skabelon passer alle — så du får aldrig en standard go-to-market fra mig.

Har du noget, der kræver lidt hjerne og lidt hjerte? Så er du kommet til det rette sted.

Dem har jeg samarbejdet med

Tivoli·Ørsted·DR·GN Store Nord·Dansk Flygtningehjælp·NemID
TrygFonden·Realdania·VisitDenmark·Cofoco·Shark Gaming·BWTdanmark

Skibet er ladet med …

Profil

Strategi & ledelse

Jeg sætter retningen og bygger afdelingen. Som marketingchef kan jeg sidde for bordenden — udtænke planer, udvikle mennesker og styre budget — og holde kursen, når ambitionerne er høje.

Profil

Eksekvering & specialist

Jeg bliver ikke ved whiteboardet. Jeg kan føre planen ud i livet selv, helt ned i håndværket — eller lede teamet, der gør det. Jeg eksekverer og uddelegerer, alt efter hvad opgaven kræver.

Værktøj

Neuromarketing

Mennesker handler på følelser og forklarer det bagefter med fornuft. Min baggrund i neuromarketing sidder på rygraden. Og ja: jeg kan forklare dopamin, uden at du falder i søvn.

Værktøj

Proces & automatisering

Jeg optimerer og automatiserer med AI. Det udgør ikke hele min arbejdsproces, men bruges ligesom stavekontrollen i et dokument.

Læs mere →

“People lie, Gaal. Numbers don't.”

— Hari Seldon, Foundation
−75%
CAC
på seks måneder · BoxNow

omsætning
fra nye kunder, på to år · BoxNow
100%
rebranding
navn, CVI, produkt & tone of voice · BoxNow
−22%
indbrud
færre — efter kampagnen "Bo trygt!" · Bolius

Udvalgt erfaring

2024–nu

BoxNow

Head of Marketing → CMO

Ansvarlig for marketing og vækst. Rebrandede hele virksomheden — navn, identitet, produktstrategi, digitale univers og tone of voice. På de første seks måneder: CAC −75%, CPL −57% og konverteringsraten fordoblet. Ud over marketing arkitekterede og byggede jeg de systemer og arbejdsprocesser, der binder forretningen sammen på tværs af drift, salg og kundeservice — bl.a. sæsonaftaler, garantilogik, ruteplanlægning, tilbudsflow og forecast-model.

2021–2024

IDEAL Ventures (tidl. 1260 A/S)

Marketing Director · Business Development Director · Head of Social

Marketing Director for tre af koncernens fire datterselskaber — strategi, budgetansvar og styring af eksterne bureauer. Begyndte som Head of Social med ansvar for opbygning og ledelse af Paid Social-afdelingen og blev en del af koncernledelsen.

2019–2020

Operate

Rådgiver

Medierådgiver og budgetansvarlig på kunder og projekter i kommunikationsbureauet Operate. Stod bl.a. bag lanceringskampagnen for NemID Nøgleappen for Digitaliseringsstyrelsen — fra 0 til over 550.000 downloads.

2015–2019

Bolius — Boligejernes Videncenter

Social Media Manager → Head of Social

Byggede Bolius' social-afdeling op fra én nyoprettet stilling til et team på fem og en følgerskare fra 0 til 90.000+. Kampagneleder for bl.a. Realdania, TrygFonden og VisitDenmark — heriblandt "Bo trygt!", der reducerede antallet af indbrud med 22% efter første kampagneår.

2016–2023

AnitaLK

Selvstændig · sideløbende

Egen rådgivnings- og foredragsvirksomhed, drevet sideløbende med fast arbejde — og på fuldtid i året mellem Operate og 1260. Rådgivning om neuromarketing, social og kommunikation for bl.a. GN Store Nord, Ørsted, DR og Dansk Flygtningehjælp.

Også værd at vide

Forfatter
"Grundbogen i Digital Markedsføring"
Danmarks første af sin slags — i dag pensum på landets universiteter og erhvervsakademier.
Medforfatter
"Pas på mig! Jeg er ny i branchen"
Pris
M Talent 2020
Dansk Markedsføring.
Pris
Kforum specialepris
Iværksætter
Stiftet og solgt flere webshops
Underviser
DMJX & IBA Erhvervsakademi
Scene
Foredragsholder
bl.a. MarketingCamp.

Skriv til mig

Du er nået hele vejen herned — så er vi nok begge en smule nysgerrige. Og det værste, der kan ske, hvis du rækker ud, er en rigtig god samtale.

✋ Spørg
Anita 3.6

Dine oplysninger bruges kun til at svare dig.

Åben for roller og projekter