Historien bag
Udgangspunkt
SEO er en af de mest holdbare vækstkanaler, der findes. Og særligt nu, hvor både mennesker og AI-agenter skal navigere i søgeresultaterne.
Udfordringen var klassisk: Hvordan bygger man en kanal, der først for alvor betaler sig over tid, uden at binde hænder og timer, der skal levere her og nu?
Derudover så vi et stort potentiale i at være dem, der ejer elbilviden på det danske marked. Konkurrenterne flyder over med SEO-indhold om de klassiske fossilbrændstofbiler. Ingen har lavet tilsvarende for elbiler — og dén plads ville vi tage.
Beslutningen
Jeg havde allerede lagt SEO-strategien og set den virke: de organiske klik var firedoblet, og den gennemsnitlige Google-placering var rykket fra plads 37 til 14.
Så i stedet for at skalere med manuelle ressourcer byggede jeg selve produktionen om. Målet var en motor, der kunne køre videre af sig selv — hurtigt, effektivt og uden at trække kræfter fra det, der skulle levere resultater på den korte bane.
Udførelse
Jeg tog strategien, udvidede den og lavede al research. Derefter byggede jeg en automatiseret produktion, hvor AI'en selv kan researche, skrive, udgive og bygge links — ud fra de rammer, jeg havde sat.
Siden juni 2026 har den kørt af sig selv med to nye artikler om ugen. Et helt vidensbibliotek, der passer sig selv. Den laver løbende performanceanalyse på sit eget arbejde og justerer contentplanen efter potentiale.
Effekt
Flere af de nye artikler rammer top 10 på Google inden for få uger. Videns-artiklerne under /viden/ står alene for omkring 70% af alle organiske klik.
Trafikken fra de allernyeste artikler er stadig ved at bygge sig op. Men fundamentet holder, og biblioteket vokser nu videre, stort set af sig selv.